Historie-Web

Sitet for udvikling af historieundervisningen i grundskolen

FORSIDE

GRUNDSKOLE

LÆRERUDDANNELSE

OPINION

KONKURRENCE

FACEBOOK-GRUPPE

OM HISTORIEWEB

NYHEDSBREV

KONTAKT

Columbus, Reformationen, Den Westfalske Fred & Stavnsbåndets Ophævelse

Igen fire kanonpunkter fra studerende ved Holbæk Seminarium.

	Kanonpunktet COLUMBUS
	Kanonpunktet REFORMATIONEN
	Kanonpunktet DEN WESTFALSKE FRED
	Kanonpunktet STAVNSBÅNDETS OPHÆVELSE

Fire nye kanonpunkter fra lærerstuderende. De studerende har behandlet og fremlagt kanonpunkterne i undervisningen - og materialet er for læreren i praksis en kærkommen håndsrækning til den kommende kanonundervisning.

Der er mulighed for at kommentere et eller flere af kanonpunkterne nedenfor.

<< Tilbage

Kommentarer:

Kommenteret 06-01-2010 - 13:46 af Søren Rønhede
Opgaven om stavnsbåndets ophævelse illustrerer på forbilledlig vis den skadelige virkning af historiekanonen.
Opgaven viderebringer hovedmyterne omkring stavnsbåndet og landboreformerne.
”Punktet lægger op til forståelsen for vigtigheden af demokrati. Vi mener, at det er vigtigt, at eleverne får en baggrundsviden, der gør dem i stand til at se vejen til demokratiets opståen,” hedder det s. 8.
Her har vi selve kernen i myten om stavnsbåndets ophævelse: 1788 er begyndelsen til det danske demokrati. I virkeligheden forholder det sig modsat. Selve ”ophævelsen” var en magtcentralisering, der handlede om at skaffe flere underbetalte soldater. Den vigtigste del af reformkomplekset, fællesskabets ophævelse, var en svækkelse af det lokale selvstyre. Se også min kronik i Politiken 20081108.
S. 3 hedder det: ”I 1733 indførte Kong Christian den 6. stavnsbånd. Det betød, at alle fæstebønder skulle blive på det gods, hvor de var født, så længe de kunne arbejde. Undertrykkelsen af bønderne, havde nået sit højdepunkt!” Dette er en påstand, som ikke søges underbygget. Der er faktisk tale om to udokumenterede påstande: 1. Bønderne var undertrykte. 2. Højdepunktet nåedes i 1733.
”Produktionen i landbruget kunne ikke forøges på grund af det forældede landsbyfællesskab”(s.4) er en sejlivet forestilling, som især landbrugshistorikeren Th. Kjærsgaard har gjort op med.
Faktisk skete der mange forbedringer i produktionen inden fællesskabets ophævelse, som mere handlede om statsmagtens styrkelse end om et effektivt landbrug.
Opgaven baserer sig på den traditionelle (moderne i sin egen selvforståelse) historieforståelse, som kun på overfladen er ”videnskabelig”, men dybest set er styret af bestemte interesser og synsmåder, i dette tilfælde et miks af statscentralisme, kapitalisme og liberalistiske forestillinger fra magtens verden, som den formede sig fra slutningen af 1700-tallet.

Giv din egen kommentar: